Midtvejskrise

 

Midtvejskrise

ikke endnu

tidens vise

fandeme sgu

 

halvtreds kommer

når det bliver

eftersommer

ingen iver

 

er ikke klar

knap nok begyndt

midten er bar

håret er tyndt

 

panisk panik

rastløs venten

ingen logik

eller enten

 

hvor blev de af

svunde tider

et blik tilbag’

hurtig vider’

 

et mimrekort

ældresagen

lidt lagensport

morfarsdagen

 

fy føj næh nej

ikke endnu

ikke for mig

fandeme sgu

 

20/2-2018 © Jens Lindekilde

gå til     Digte februar 2018     Digte