Det er

 

Det er mistankevækkende

politikere kan svare

så det virker fordækkende

over det de skal forklare

 

det er mistillidsskabende

journalisterne kan spørge

så fordrejet gentagende

den spurgte intet kan gøre

 

det er uhyggeligt grumme

diktatorer tit kan være

og folk kan være så dumme

at vi andre krummer tæer

 

det er skræmmende hysterisk

hvad rygerne må høre på

og mange dytter kolerisk

hvis bilen foran går i stå

 

det er fanatisk utopi

at skulle gå op i helse

men glemt er alt økologi

når det gælder ulvens frelse

 

men det mest beskæmmende

er at fylde sine dage

med at andre er græmmende

og selv kun jamre og klage

 

 

25/1-2018 © Jens Lindekilde

gå til      Digte januar 2018      Digte