Fortidens skygge

 

Fortidens skygge

slører mine øjne

ser kun det utrygge

og hører kun løgne

 

begrænser mit mod

fastholdt i det kendte

og ufarlige rod

hvor alt kan vente

 

frygter for tvivlen

mærker den nager

tankespinds hvirvlen

grundvolden knager

 

tøver og venter

på den rette tid

spildte talenter

og tandløse bid

 

over spekulerer

vender hver en sten

under præsterer

spænder egne ben

 

7/3-2018 © Jens Lindekilde

gå til     Digte