Jeg tænker

 

Jeg tænker tanker

korte og lange

som torneranker

paradis slange

 

tanker der frister

håb som forfører

drømme der brister

råb ingen hører

 

idéer kommer

ud af ingenting

bliver en ommer

og kører i ring

 

tvivlen der spirer

en mistanke gror

nerverne dirrer

negative ord

 

frygten som lurer

angsten bryder ud

fornuften gruer

du godeste Gud

 

humøret dykker

og vreden stiger

selvhadet trykker

forstanden viger

 

ustyrlig forstand

jeg ikke forstår

som ringe i vand

alle mine år

 

28/1-2018 © Jens Lindekilde

gå til     Digte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *