Med…

 

Med smålighed og snæversyn

kommer man ingen vegne

jantelov og pernittengryn

er for intet at regne

 

med ambition og arbejdsflid

kommer man frem i livet

kræver ej det store vid

at vide intet er givet

 

med viljekraft og disciplin

kan målsætninger fuldføres

men smag på egen medicin

før ugerninger gøres

 

med forståelse og sympati

aldrig knyttede hænder

i respektfuld harmoni

beholder man sine venner

 

med hjertet på rette sted

tilstår man når man har fejlet

det kræver man har sjælefred

at se sig selv i spejlet

 

med tro håb og kærlighed

kan man søge efter lykke

får man også heldet med

finder man et lille stykke

 

18/3-2018 © Jens Lindekilde

gå til     Digte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *