Julefreden

Det var en frostklar aften d. 24 december 1914 på en mark i Flandern, 1. verdenskrig rasede, tyskerne og englænderne lå i skyttegrave overfor hinanden.

En menig tysk soldat har fundet en lille stump grantræ og pynter det med hvad han har, en lille rød sløjfe af en tråd fra hans sweater… en lidt skæv og bulet messing klokke lavet af et halvt patronhylster… og lidt sølvblankt tinsel, som i virkeligheden var tynde blikstrimler skåret ud af en tom konservesdåse. Det pyntede træ minder soldaten om hjemstavnens juletræ og han stiller det op på skyttegravens brystværn.

På grænsen til ingenmandsland, der er fyldt med døde kammerater og døde fjender, står juletræet som en grotesk kontrast til krigens ødelæggelse. En anden tysk soldat tænder et stearinlys og stiller ved siden af træet, i den stille aften blafrer det lille lys, men går ikke ud.

Den tyske sergent ryster let på hovedet, men kan ikke undlade at smile ved synet, nok en soldat tænder et lys og stiller på den anden side af det lille juletræ. I afsnittet ved siden af finder soldaterne også et lille stykke træ, som de pynter med hvad de nu havde og stiller det op på deres stykke af brystværnet, sammen med et par små skæve lys, der stædigt blafrer, som om de nærmest nægter at gå ud.

 

Som en løbeild breder julehyggen sig i de tyske skyttegrave, englænderne ser bekymrede på de mange lys der tændes langs frontlinjen, de frygter et stort angreb er på vej, men de undrer sig også, både over hvilken nytte de små lys dog kunne gøre og over datoen, de kan da ikke kæmpe en juleaften.

Afstanden imellem linjerne var ikke større, end at der kunne råbes beskeder/ukvemsord fra den ene side til den anden, nogle steder var der helt ned til kun 30 meter imellem skyttegravene.

Først skyder englænderne lidt efter lysene, men de kan ikke ramme de små stearinlys og der sker tilsyneladende intet hos tyskerne, så skyderiet hører op. Englænderne tror dårligt deres egne ører, da de lidt senere pludselig kan høre tyskerne synge og i den frostkolde vinterluft klinger de smukke ord ganske tydeligt hen over ingenmandslandet imellem skyttegravene:

 

”Stille Nacht, Heilige Nacht”

 (på dansk Glade jul, dejlige jul)

 

Da sangen er færdig, udløser det spontane klapsalver fra englænderne, som efterfølgende selv bryder ud i sang og på tværs af skyttegravene bliver der med et udvekslet julesange i stedet for skud og kanontorden.

 

Næste dag bliver der råbt fra tyskerne, at de ikke ønsker at slå ihjel på juledag og der opfordres til at mødes i ingenmandsland. I første omgang for at udveksle lidt fornødenheder, cigaretter i bytte for kage og lignende, men nogle lavt rangerede befalingsmænd aftaler en våbenhvile, for at hjælpes om at bjærge de døde og få dem begravet.

Et sted laves en fællesgrav med over 100 englændere, tyskere og franskmænd, hvor en engelsk præst holder en lille ceremoni.

 

Der blev snakket, udvekslet små gaver og sågar adresser, mange tyskere kunne engelsk, fordi de havde arbejdet i England, f.eks. som taxachauffører, enkelte var endda blevet kaldt hjem til krigen og havde efterladt kone og barn i England.

 

Her midt i ingenmandsland stod mennesker, som 2 dage før havde stræbt hinanden efter livet og udvekslede oplysninger, historier og minder.

Der blev knyttet bånd og i breve/dagbøger omtales navngivne fjender som hæderlige mænd.

 

Man ser snart, at mennesket lever videre, selv om det i øjeblikket ikke kender til andet end at dræbe og myrde…

Julen 1914 vil være uforglemmelig for mig.

Citat fra brev af Josef Wenzl, det 16. Bayerske Infanteriregiment

 

Der blev taget billeder, hvoraf nogle nåede den engelske presse, men tyskernes blev fanget af censurren.

Der blev sågar spillet fodbold, en landskamp som tyskerne angiveligt vandt 3-2.

 

Fra filmen “Christmass truce of 1914”

 

Det var ikke en officiel våbenhvile, som gjaldt hele frontlinjen, men spontant opståede situationer flere forskellige steder. Op imod 1000 soldater mødtes fredeligt i ingenmandsland.

Faktisk havde en engelsk general midt i december udsendt en forholdsordre, om ikke at have kontakt med fjenden og inden nytåret var situationen tilbage i normalen de fleste steder.

Men i enkelte sektioner varede freden helt ind i det nye år og i det første stykke tid skød de menige soldater bevidst over hovedet på fjenden

 

Julefreden 1914 var historisk og selvom der i 1915 og 1916 var enkelte tilfælde af uofficiel julefred, har der aldrig før eller siden været en lignende spontan våbenhvile startet nedefra.

British troops from the Northumberland Hussars, 7th Division, Bridoux-Rouge Banc Sector.

 

Julefreden var den meniges reaktion på krigens galskab.

Julefreden var der, hvor det menneskelige vandt over det taktiske  🙂 

 

                                                                                                                                                                               Jens

 

Kilder:

http://www.1sted.dk/1verdenskrig/dokumentar/julefreden.aspx

http://www.christmastruce.co.uk/christmas-truce-general-overview/

https://en.wikipedia.org/wiki/Christmas_truce

https://www.google.dk/search?q=christmas+truce+world+war+1&tbm=isch&source=lnt&tbs=sur:fc&sa=X&ved=0ahUKEwifk9Gi2dPXAhWMaFAKHXAQCdYQpwUIHQ&biw=1920&bih=949&dpr=1#imgrc=_ (billederne er fundet med google, ophavsrettigheder: må anvendes)

 

gå til   En forunderlig verden     Tekster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *