Mere end bare pervers på vers

Det er mange år siden jeg første gang grinede af Frank Zappas ”Bobby Brown”, og pladen ”Sheik Yerbouti” (udtales: shake your bouty, på dansk: ryst din røv) har længe været en del af min pladesamling.

”Bobby Brown” måtte ikke spilles af Amerikanske radiostationer, grundet de mange seksuelle beskrivelser og sangens generelle grovhed.

Oh God I am the American dream

with a spindle up my but till it makes me scream

 

Og nummeret ”Jewish Princess” udløste en anklage for antisemitisk indhold, Zappa blev dog ikke dømt, men pladen var måske medvirkende til indførelsen af kravet om klistermærker med ”Parental advisory” på musik med stødende tekster.

Frank Zappa Sheik Yerbouti

Et mærke der senere blev forlangt på Zappas instrumental plade ”Jazz from Hell” ???

 

”Sheik Yerbouti” blev Frank Zappas største kommercielle succes, hans gennembrud i Europa og nok det de fleste kender ham for. Men han komponerede også filmmusik, lavede selv film, var skuespiller og pladeproducer, han var utroligt produktiv og arbejde angiveligt mindst 12 timer om dagen det meste af sin karriere.

 

I starten af 1960’erne skrev og producerede Frank Zappa sange for lokale kunstnere og han komponerede soundtrack til to lavbudget film. I 1964 lejede han et helt studie, egentlig for at lade andre betale for at indspille plader, men det var mest ham selv og nogle venner som brugte stedet. Her startede det, som senere blev til the Mothers of Invention. Mothers er kort for motherfuckers, der ud over den nedgørende betydning også er en betegnelse for en teknisk dygtig musiker.

Grundet mistanke om produktion af pornofilm, narrede en undercover betjent i 1966 Frank Zappa til at lave et fake pornografisk lydbånd, der angiveligt skulle bruges til en polteraften. Under den efterfølgende ransagning beslaglagde politiet 80 timers råbånd og selvom sigtelsen blev reduceret, så sagen endte med en dom på et ½ års fængsel for en ”misdemeanor”, hvor Zappa kun skulle afsone 10 dage, resten blev gjort betinget, fik han kun godt 30 timers optagelser tilbage…

I 1966 udsender Frank Zappa and the Mothers of Invention også deres debut album, “Freak Out!”, dengang blot verdens andet dobbelt LP med rockmusik efter Bob Dylans “Blonde on Blonde”.

 

I december 1971 er to store ulykker ved at stoppe Frank Zappas karriere fuldstændig, den første sker i Schweiz, under en koncert på Casino de Montreux antænder en af publikummet et nødblus, som forsager en storbrand. Kasinoet brænder ned til grunden, Frank Zappa og gruppen mister udstyr for 50.000,- $.

Deep Purple Machine Head

Historien er foreviget i Deep Purples klassiker ”Smoke on the water” fra albummet ”Machine head”

 

Blot en uge efter og med lejet udstyr spiller Frank Zappa and the Mothers of Invention i London på the Rainbow Theatre. Her skubber en tilhører Zappa ud over scenekanten og han lander på orkestergravens betongulv, hvor de tililende bandmedlemmer først tror han er død. Han havde pådraget sig alvorlige brud og fået skader på ryggen, benene, i nakken, hovedet og fået knust sit strubehoved.

Ud over en lang genoptræning med en periode i kørestol betød ulykken også at hans stemme blev 1/3 dybere og det varede næsten et helt år, inden han igen var på scenen. Med stativ om venstre ben, en synlig halten og han måtte sidde ned under en del af koncerten.

Zappa bemærkede efterfølgende, at hans ben ikke helede i samme tempo og han refererer til dette i sangen ”Dancing’ Fool” der også er på ”Sheik Yerbouti”

Don’t know much about dancin’
That’s why I got this song
One of my legs is shorter than the other
N’ both my feet’s too long

 

Ulykken påvirkede selvfølgelig Zappas musikalske udvikling, under sin genoptræning blev han meget begejstret for the Synclavier System, en polyfonisk digital sampling musik arbejdsstation, synthesizerens forfader 🙂

 

Frank Zappa lavede flere jazz inspirerede plader, komponerede orkestermusik og indspillede værker af den Italienske komponist og cellist Francesco Zappa, 1717-1803, der trods navneligheden ikke var i familie med Frank Zappa.

 

Politisk var Frank Zappa meget aktiv og skabte en del røre i vandende, han anså egentlig sig selv for konservativ, mente kommunisme havde en grundlæggende fejl i princippet om at man ikke kunne eje noget personligt, men han var ikke medlem af noget parti og holdt sig heller ikke tilbage for at kritisere republikanerne.

I starten af 1990 blev Zappa inviteret til Tjekkoslovakiet af Václav Havel, der var en stor fan, Zappas musik havde været et symbol på frihedskampen. Havel udnævnte Zappa til   Tjekkoslovakiets “Special Ambassador to the West on Trade, Culture and Tourism”, men efter pres fra den Amerikanske regering, blev det ændret til uofficiel Kultur Attache.

 

Frank Zappa var aktiv til kort før sin død i 4 december 1993, han elskede at være på turné og optrådte for sidste gang i Frankfurt september 1992, hvor han modtog 20 minutters stående bifald.

Han døde af prostatakræft, muligvis forsaget af den astma behandling han havde modtaget som barn, hvor han havde fået indsat en lille kugle med radioaktivt radium i hvert næsebor 😮

Den 6 december 1993 udsendte familien en pressemeddelelse om at Frank Zappa var taget afsted på sin sidste turné lidt før kl. 6.00 lørdag (4/12-93), han ligger i en umarkeret grav på the Westwood Village Memorial Park Cemetery i Los Angeles.

 

Frank Vincent Zappa Jr. 21/12-1940   4/12-1993   Hvil i fred

 

Efter sin død blev Frank Zappa tildelt flere hæderspriser, Rolling Stone Magazine har kåret ham som nr. 22 ud af ”the 100 Greatest Guitarists of All Time” og som nr. 71 ud af ”the 100 Greatest Artists of All Time”

Han har også fået opkaldt så mærkværdige ting som blandt andet en akne bakterie, et uddødt bløddyr, en vandmand, en edderkop og en asteroide efter sig 🙂

 

Jens © 29/3-2016

gå til   Noget ved musikken     Tekster