En sprængfarlig tur ud at flyve med GPS af helvede til…

Sommerferien 2016 gik endnu engang til Jokkmokk og hjemmefra havde jeg læst om et vandfald, som vi en dag kørte ud for at se.

Turist informationens hjemmeside havde en fin vejledning, vi skulle bare dreje af hovedvejen og køre 16 km inden vi drejede til højre i et kryds, fortsatte 3 km, igen til højre og yderligere 2 km, før vi skulle gå det sidste stykke til fods… men 21 km hullet grusvej er da ikke noget… ja ok de 3 km havde faktisk været fine 🙂

 

Og det var absolut turen værd, der var meget idyllisk omkring Helvetes fallet

Helvetes fallet lidt syd for Jokkmokk

Da vi skulle tilbage, tændte jeg GPS’en og den foreslog at vi skulle blive på den gode del af grusvejen, så ville der være kortere ud til landevejen… grusvejen var faktisk så god, at jeg uden bekymringer kunne køre 70 km/t og måske er jeg en drengerøv, men det var altså skægt 🙂

Pludselig skal vi krydse en asfalteret vej, den ene ende er lukket med en bom, men den anden drejer i en blød bue og krydser grusvejen igen lidt længere ude, så vi drejer ind på den. Efter svinget bliver vejen firesporet, et noget usædvanligt syn ved polarcirklen og jeg skal lige til at sætte farten op, da jeg ser dette skilt:

hmm… ???
Lufthavnen markeret på GPS’en

Ja, det er en landingsbane 😮

Så hurtig er den gamle Volvo dog ikke og GPS’en beder os da også om at dreje af igen 🙂

Kort efter ser vi lufthavnsbygningerne.

Vi griner lidt af oplevelsen og fortsætter af den glimrende grusvej, som i øvrigt stadig førte i den rigtige retning 🙂 Inden længe kan vi se hovedvejen på skærmen og uden problemer kommer vi der hen. Vi havde faktisk fundet en kortere og vel at mærke bedre vej 😉

Troede vi et kort sekund…

for lige da jeg drejer ud på hovedvejen, ser jeg dette skilt ved grusvejens indkørsel:

Militært advarselsskilt

Advarsel!!! Militært område!!! Ophold imellem sprængningerne forbudt!!!

UPS… nå vi slap da levende fra det og har fået et nyt sjovt udtrykt i familien ”Volvo 940 til kontroltårnet” 🙂

Men det kunne nemt ha’ været en lektie om, ”ikke at sprænge over, hvor gærdet er lavest” 😉

Og det var endnu en lektie om, ikke at stole på GPS’en 😮

 

Jens © 1/8-2016

gå til   Sverige     Tekster

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *