Første gang vi tog på ferie i Sverige (2005), havde jeg blandt andet planlagt, at vi skulle besøge Wild West forlystelsesparken High Chaparall, som vi for nemheds skyld har valgt at kalde Cowboybyen.
Jeg havde selv besøgt den som barn, sammen med mine forældre og tænkte at det nok var noget for knægten, han var 7 år dengang, men jeg vidste ikke, at min hustru havde det meget svært med våben.
Hun blev rent ud sagt skide bange, bare hendes dreng pegede på hende med en legetøjspistol og hun var naturligvis meget skeptisk over for mine planer. For sønnikes skyld valgte hun dog at acceptere planen med det forbehold, at vi gik ud igen, hvis hun ikke kunne klare det, hvilket jeg selvfølgelig var 100% med på.
Cowboybyen var det sidste, vi skulle se på vores første og noget kortere ferie end de følgende år, så efter fire gode dage ankom vi til en campingplads i nærheden. Vi havde valgt ikke at bruge den campingplads, som ligger lige ved siden af forlystelsesparken, til dels ud fra en fejltagen formodning om at den ville være dyrere og til dels for at have lidt afstand til våbnene 🙂
Helt cowboyderfri var der dog ikke, men det gik fint og vi havde en hyggelig aften. Campingpladsen havde en pool, hvor knægten boltrede sig indtil sengetid, bagefter nød min hustru og jeg den lune sommeraften i de naturskønne omgivelser.
Næste morgen kørte vi over til Cowboybyen, så vi ankom en halv time efter, der var blevet åbnet og hold op vi synes der var mange mennesker i billetkøen. Vi kom nu rimeligt hurtigt igennem, taget i betragtning hvor stor køen var og da vi kom indenfor, spredte folk sig med det samme, så vi kunne ”få luft” igen.
Som vi har bemærket mange steder i Sverige, så har de masser af plads (især udendørs) sammenlignet med DK og det gælder også her. I areal er Sverige ti gange større end Danmark og de er kun knap dobbelt så mange mennesker som os, så i gennemsnit er der 5 gange så meget plads pr. indbygger.
Gennemsnittet holder så ikke helt på grund af den ujævne befolkningstæthed, noget der tydeligt mærkes på de store uberørte vidder i det tyndtbefolkede område oppe ved polarcirklen, som sidenhen er blevet vores foretrukne feriemål, men det er en anden historie 🙂
Vi startede med at få knægten behørigt udstyret med cowboyhat, pistol og sherifstjerne, med en dreng fuld af krudt og et vejr passede til illusionen drog vi så ud i det vilde vest 😉
På en eller anden måde gik oplevelsen bare rent ind, både for knægten og for min hustru, som følte en halvt autentisk halvt legende stemning, hvor våbnene hørte hjemme.
Det endte med at vi hyggede hele dagen i cowboybyen, vi gik først da den lukkede, i første omgang endda ikke længere, end til saloonen udenfor parkens indgang, hvor vi fik pizza til aftensmad 🙂 og der blev det allerede aftalt, at vi skulle her over igen.
Den næste gang blev så i 2007 og der tog jeg dette billede af min hustru:
Ligesom første gang var Cowboybyen feriens afslutning og det har nærmest udviklet sig til en familietradition, for knægtens lillesøster skulle da også en tur til det vilde vesten, da vi fik hende 🙂
At hele familien således er blevet bidt af en tosset cowboy og at dette kan læses som en/vores anbefaling, vedkender jeg fuldt ud, men bare for at det er på det rene, så har jeg/vi ikke og kommer heller ikke til at modtage nogen form for betaling af cowboybyen.
Jens © 16/4-2019
gå til Sverige