Jeg havde en underlig drøm for et stykke tid siden, vi (mine to ældre søskende og jeg) var samlet i vores forældres hus og selvom det var flere år siden, at det blev solgt, havde vi stadig en underforstået naturlig ret til at komme der 🙂

 

Sådan havde det altid været, uanset hvor i verden vi børn havde været henne, eller hvad vi havde lavet, så kunne vi altid komme hjem. Huset havde været rammen om familien gennem generationer.

Min oldefar købte det i 1913 og vi tre søskende solgte huset i 2012, i mellemtiden havde både min bedstefar og senere min far stået som ejere af familiens hjem 🙂 ja til sidst, men kun for en kort overgang, stod vi tre søskende også som ejere.

I 99 år var den samme adresse og det samme telefonnummer hjemme 🙂 telefonnummeret fik godt nok flere cifre med tiden, men starten forblev de tre tal fra det oprindelige nr.: 132

Der blev da også ændret på huset undervejs, f.eks. når samfundets udvikling bragte forbedringer/ moderniseringer, eller spor efter tidens tand krævede vedligeholdelse, men nogle ting var statiske, f.eks. trappen til førstesalen der stadig var den originale fra 1908, da huset blev bygget og de ting var med til at skabe følelse af hjemme.

Billedet her er fra 1930’erne, i dag ser facaden og forhaven væsentlig anderledes ud 🙂

Familiens hus anno 1935

Jeg følte, drømmen var et udtryk for mit savn og for mine gode minder 🙂 men også et udtryk for det faktum, at der ikke længere er nogen kære mor (eller far) og jeg må stå på egne ben, om jeg vil det eller ej *SS*

 

Midt i mine nostalgiske tanker og glorificering af barndomshjemmet gik det pludseligt op for mig, at i dette hus som gennem næsten 100 år har myldret med familiens liv, hvor fire generationer har fejret deres glæder og haft deres sorger, hvor venner har været lige så velkomne som resten af familien og hvor fremmede blev venner, når de blev lukket ind 🙂

Der er jeg den eneste som blev født… alle mine nulevende og tidligere familiemedlemmer blev født andre steder, andre adresser vel at mærke, ikke fordi de teknisk set blev født på sygehuset (som jeg selv blev)…

 

Jens © 9/11-2016

gå til   Voksen og følsom

gå til   Tekster